Bio Møn er fuldt digitaliseret og vi viser vores film (DCP) på en Christie digital projektor. RGB-laser er den nyeste teknologi. Der er i projektoren en laser for hver er de tre grundfarver (rød-grøn-blå). Christie var den første med denne teknologi. Man får en super billedkvalitet med masser af lys, et større farvespektrum og et mindre energiforbrug.

Alle digitale formater, DVD, BluRay, TV, PC m.m. kan vises på det store lærred.

Biografen viser film i 3D med XpanD 3D systemet med aktive briller.

Lyden i biografen er Dolby digital 7.1 m/ 7 Crown forstærkere, 12 fuldtone Electrovoice højttalere og en Subwoofer.

Biografen er anvendelig for foredrag og PowerPoint show, idet der er mulighed for at tilslutte både billede (PC, DVD, video) og lyd fra salen.

Der er installeret TELESLYNGE så brugere af høreapparater kan få den bedst mulige lydoplevelse.

Sidst, men ikke mindst, har vi installeret SUBREADER, som gør, at du via din smartphone og hørepropper kan få læst de danske undertekster til film (dog ikke til 3D film).