Det vi ikke taler om
Er du sikker på, hvem der er far til dit barn? Eller om du ville donere sæd til din bedste ven? Eller om du nu også vil ofre alt for kærligheden? Eller ændre fortiden hvis du kunne? I fem historier udforskes, hvordan mennesker reagerer, når de sættes i svære situationer. En ung elev på en konservativ kostskole gennemgår en seksuel vækkelse, som kan koste ham alt. Parmiddagen fra helvede kører af sporet, da samtalen ender på sæddonation. For et kærestepar bliver sommeren ekstra hård, da der opstår tvivl om, hvem der er faren til det barn, de venter. En helt almindelig dag bliver til en kamp for liv og død, da en mand opdager at hans far har opfundet en tidsmaskine. Og på et gymnasie sættes der gang i intriger, beskyldninger og personlig deroute, da en intim video dukker op på lærredet til morgensamling.
‘Det vi ikke taler om’ byder både på humor, drama, vilde beslutninger og giver publikum noget at tænke over, lang tid efter de sidste rulletekster er løbet over skærmen.
Billetter
Kortfilm event i Bio Møn.
Fredag den 18. september er der Kortfilm event i Bio Møn. Fem kortfilm ad danske filmskabere og en af filmene er optaget på Møn. Og vi får besøg af filmfolkene bag. Forstillingen starter kl. 19:00 men kom i god tid :-) Klik på linket til venstre for at se mere og købe billet.