Biografen åbnede i 1907 i Møllebrøndstræde og flyttede i 1914 til den nuværende adresse på Storegade 55.
I 1916 overtog cigarhandler, Mads Peder Madsen biografen og de næste 50 år blev biografen drevet af ham, og siden hen af hans søn Børge Madsen.
Biografen blev gennemgribende renoveret i 1941 hvor foyeren blev udvidet og salen ombygget.
I 1969 blev der installeret TODD-AO og 70 mm fremviser.
I årene 1981-1984 blev biografen overtaget af Børge Madsens hustru Inger, efter mandens død, hun lejede ud til Kurt Etin.
Fra 1984 - 1989 drives biografen af Alice Bonhof og Finn Nielsen. Og fra 1989 -1994 overtager Finn Nielsen driften alene.
Herefter blev biografen overtaget af Leif Jacobsen og Frans Jacoby, som også afholdt 100 års jubilæet i 2007.
I 2011 overtog foreningen Kino Møn driften og ejerskabet af Biografen Stege, og der blev ved hjælp af Filminstituttet, LAG, fonde og borgerne på Møn indsamlet midler, så biografens teknik kunne føres op til nødvendig nutidig standard.
I 2012 blev foyeren gennemgribende renoveret, og nyt interiør indkøbt.
I 2013 fratrådte Frans Jacoby som daglig leder efter 19 år på posten.
I 2014 blev salen renoveret, med nye stole, nyt lærred lamper og tæppe samt gulvbelægning.
I 2015 blev den sidste af vore 2 "Cinemechanica Victoria 8" 35mm kinomaskiner afmonteret, den anden kan stadig ses på Thorsvang Samlermuseum.
I 2019 blev nyt lærred med tilhørende højttalere og subwoofer monteret i ny væg. Samtlige 8 salshøjttalere blev udskiftet med 12 nye.
I 2021 fik foreningen nyt navn: Bio Møn, så både forening og biograf deler navn.
I 2022 blev ny 4K-laserprojektor installeret. Salen blev hulmursisoleret.

Se historisk materiale fra biografmuseet:   
(Tryk her)